Vision, formål og delmål

Vision:
Odense Elite College skal i samarbejde med Odenses elitesportsklubber og kulturinstitutioner motivere, fastholde og intensivere udviklingen af talenter, således at unge talentfulde udøvere oplever et sammenhængende og understøttende miljø, hvor uddannelse, arbejde, sport, kultur eller kunst kan kombineres. Herunder tilbydes et elitært bofællesskab med blandt andet madordning og en collegekoordinator.

Formål:
Den selvejende institution, Odense Elite College har til formål at fremme og understøtte talentfulde unge på eliteniveau, inden for sport, kultur og kunst i Odense, med særligt fokus på at sikre boligtilbud med sund kost og voksenstøtte i det daglige.

Delmål:
Et vigtigt delmål for Odense Elite College er at skabe et sammenhængene og koordineret talent- og uddannelsesmiljø for talenter under uddannelse eller i arbejde i Odense Kommune i samarbejde med byens klubber, foreninger, institutioner, uddannelsessteder og arbejdspladser.