Hvad koster det?

Hvad koster det at være medlem af Odense Elite College?
Hvis du er udøver i en af vores samarbejdsklubber, koster det årligt kr 1750,- (2024-2025) at være medlem af Odense Elite College.

Hvis du ikke er udøver i en af vores samarbejdsklubber, koster det årligt 5000,- at være medlem af Odense Elite College. Vi prioriterer ansøgere fra vores samarbejdsklubber.

Du finder vores samarbejdsklubber under fanen ‘Klubber og institutioner’.

 

Hvad er der inkluderet i et udøvermedlemskab af Odense Elite College?
Med et udøvermedlemskab får du:

  • Tøjpakke fra Puma
  • Individuelle samtaler løbende (min. 3x årligt) og koordinering med collegelederen eller vores Dual Career vejleder om blandt andet:
    • Praktiske ting ved at flytte hjemmefra
    • Sportspsykologiske emner/områder
    • Generel trivsel
  • Hurtig adgang til skadesbehandling (tilkøb) ved Hartvigsen & Hein Rygcenter og Idrætsklinik som leverer sundhedsydelser af højeste faglige kvalitet
  • Mulighed for at tage kørekort (tilkøb) gennem vores samarbejdspartner Gitte og Toms Køreskole.
  • Mulighed for at benytte (tilkøb) vores tilknyttede tandlæge – Tandlæge Marie Friborg v. Rosengaardscenteret. 
    • Selvom du er under skoletandplejen (op til 21 år), og dermed har gratis tandlæge, kan du stadig skifte gratis til Tandlæge Marie Friborg og fortsætte med at have gratis tandlæge.
  • Koordineret samarbejde med din uddannelse/arbejde og din klub/kulturinstitution
  • Adgang/billetter til arrangementer, stævner, kampe og konkurrencer i Odense
  • Et stærkt fællesskab på tværs af kulturer og sportsgrene
    • Herunder sociale arrangementer

 

Hvad koster det at bo Erhvervskollegiet Syddansk Erhvervsskole, som medlem af Odense Elite College?
Det er vigtigt at skelne mellem et udøvermedlemskab af Odense Elite College og at bo Erhvervskollegiet igennem Odense Elite College.

Når man bor på Erhvervskollegiet, igennem Odense Elite College betaler man således husleje + internet til Erhvervskollegiet og der udarbejdes en lejekontrakt mellem udøver og Erhvervskollegiet.

  • Opsigelsesvarsel for lejemålet er løbende måned + 2 hele måneder, gældende for nye lejekontrakter i 2024.

Prisen for et kollegieværelse med eget bad og toilet, inkl. forbrugsudgifter, samt kost og internet er 4900,- om måneden. Se et par billeder af stedets faciliteter under ‘snapshots’ her på siden.

Spørgsmål vedrørende husleje og lejekontrakt skal ske til Erhvervskollegiets sekretær Birgitte True på mail: bit@sde.dk eller tlf. 63 12 67 15.

 

Du kan også klikke på nedenstående links og se et par videoer fra Erhvervskollegiet.

Værelse:
https://www.youtube.com/watch?v=YjcV6xVChlY&feature=youtu.be

    • OBS. Der står fejlagtigt 4800,- sidst i videoen, for husleje. Det er ikke korrekt. Prisen er 4900,-

 

Rundvisning:
https://www.youtube.com/watch?v=NIv1E5c2t3o&feature=youtu.be

 

Hvad får jeg på Erhvervskollegiet?

På Erhvervskollegiet findes en række faciliteter som du får adgang til. Der er blandt andet:

  • Sund kost
  • IT-rum (e-sport)
  • Biograf
  • Fitnessrum
  • Vaskeri (mod betaling)
  • Spillerum (fx billard, dart, bordfodbold, airhockey)
  • Klatrevæg
  • Tv- og opholdsstue
  • OEC’s etage med køkken og opholdsrum